Mundstykker til Nilfisk

  • Nilfisk Elite Serien Mundstykker

    Nilfisk Elite Serien Mundstykker

  • Nilfisk Extreme / King Serien Mundstykker

    Nilfisk Extreme / King Serien Mundstykker

  • Nilfisk Bravo Serien Mundstykker

    Nilfisk Bravo Serien Mundstykker

  • Nilfisk Power Serien Mundstykker

    Nilfisk Power Serien Mundstykker

  • Nilfisk One / Go / GM / Coupe / Neo Mundstykker

    Nilfisk One / Go / GM / Coupe / Neo Mundstykker

  • Nilfisk Buddy II Serien Mundstykker

    Nilfisk Buddy II Serien Mundstykker

Find det helt rigtige mundstykke til din Nilfisk støvsuger

Mundstykker til støvsugere findes i mange forskellige versioner og udformninger, med hver deres fordele og anvendelsesmuligheder. Mange bruger formentlig det samme mundstykke til alle typer af støvsugning - uanset overfladen. Men man risikerer rent faktisk at gøre det unødvendigt besværligt for sig selv at komme til bunds med rengøringen, hvis man ikke vælger det rigtige mundstykke til den specifikke opgave.

Man kommer selvfølgelig rigtig langt med en god støvsuger fra et anerkendt mærke, men til visse støvsugningsopgaver er det rette mundstykke et kæmpe plus, der kan gøre det lettere at få det ønskede resultat.

Her på siden kan du læse mere om de forskellige typer af mundstykker, samt om deres styrker og formål. Du kan desuden se hele vores udvalg af mundstykker til Nilfisk, som fås både enkeltvist og i pakker. 

Der findes et hav af forskellige mundstykker

Som nævnt findes der et stort udvalg af mundstykker til støvsugere, og det kan være en stor fordel at vælge et passende mundstykke, når der skal støvsuges.

Hvis man for eksempel har sarte trægulve, som man gerne vil støvsuge grundigt og forsigtigt, kan et parketmundstykke være det helt rigtige valg. Parketmundstykket er bredt, så det kan tage et stort gulv i så få strøg som muligt, og derudover er det udstyret med bløde børster og små hjul, som har til formål at forhindre ridser og skrammer på gulvet.

Til andre sarte overflader, der ikke er gulve, er et børstemundstykke et godt valg. Børstemundstykket er småt og kommer let rundt omkring, og så er det forsynet med bløde børster, så det ikke ridser. 

Møbler og tæpper kan være mere besværlige at støvsuge end gulve. Særligt hvis man har kæledyr i hjemmet, som fælder en del. Her er et møbelmundstykke eller et mundstykke til hundehår særligt nyttige, og egner sig godt til støvsugning på bløde overflader, såsom sofaer eller gulvtæpper.

Få en grundigere rengøring med det rette mundstykke på støvsugeren

Der er ingen grund til at spilde tid og kræfter på at støvsuge med et mundstykke, der ikke egner sig godt til opgaven. Med det rette mundstykke får du ikke bare en grundigere og mere skånsom støvsugning - det kræver også mindre energi og færre kræfter, når man ikke skal støvsuge mere end højst nødvendigt. 

Sådan skifter du nemt mundstykke på din Nilfisk

Det er super let at skifte mundstykket på din Nilfisk til et andet og det kræver ikke værktøj eller andre redskaber. Hvordan det præcist gøres afhænger af det specifikke mundstykke og dets monteringsmekanisme. Da mange af vores mundstykker er universelle, kan de tilpasses støvsugerrør i forskellige størrelser. Det foregår enten ved hjælp af en medfølgende adapter-ring, eller med en indbygget mekanisme, som gør det muligt at tilpasse mundstykkets diameter. Uanset hvilket type mundstykke du vælger, er montering super nem og intuitiv og aldrig mere kompliceret, end at det kan klares på nogle sekunder. 

På de enkelte mundstykker fremgår det tydeligt hvilke størrelser støvsugerrør mundstykket passer til, så du let kan se, om de passer på din Nilfisk.