Strikkepinde

Find de helt rigtige strikkepinde til dit næste projektPerson der strikker med strikkepinde

Et strikkeprojekt er intet uden de helt rigtige strikkepinde. Når garnet er valgt og strikkeopskriften er fundet er det næste vigtige skridt i processen nemlig at finde de pinde, der vil hjælpe med at bringe projektet til live. Uanset om det en ny sweater, en hue, et halstørklæde eller børnestrik til de små i dit liv, skal garnet have pinde at gå på, så at sige. Heldigvis findes der uendelig mange strikkepinde til al slags strik, og det er derfor bare om at komme i gang. Strik har i de seneste år taget landet med storm og for alvor gjort sit indtog både blandt unge og gamle. Nogle begyndte måske at strikke som en hobby under corona-nedlukninger, mens andre har strikket i årevis eller er vendt tilbage til det efter at have lært det som barn. Uanset niveau og erfaring er strik nu ikke længere noget du kun ser din mormor gøre. Det er blevet så populært, at det har indtaget sociale medier, at biografer holder specielle strikkebio-events, og at ord som egostrik, rundpinde og maskemarkører er blevet en fast del af manges ordforråd. Vil du med på strikke-bølgen, eller mangler du blot lidt ekstra udstyr, er de rigtige strikkepinde altafgørende. Uden strikkepinde ligger garnet nemlig bare og samler støv, og uden den rigtige type pinde kan resultatet blive langt fra hvad du forventer.

Når det gælder strikkepinde er der mange af slagsen og mange at vælge mellem. Lige fra de populære strikkepindesæt, der inkluderer både rundpindesæt og sæt af strømpepinde i et væld af størrelser, til de mere klassiske jumperpinde og ekstra strikkepinde som snoningspinde. Skal du strikke en ny sweater, enten til dig selv eller en heldig bekendt, er det for eksempel vigtigt at vælge de pinde, der passer til garnet og til sweaterens design og konstruktion. Derfor finder du her et stort sortimentet af strikkepinde til alle slags projekter, og du vil uden tvivl kunne finde lige netop de pinde, der passer til lige netop dit projekt og det garn du har udvalgt.

De mange valg kan dog til tider virke overvældende, specielt for strikke-nybegyndere, men der er hjælp at hente når strikke-junglen skal navigeres. At vælge de rigtige strikkepinde behøver nemlig ikke være svært, så længe man følger sin strikkeopskrift og sætter sig lidt ind i de forskellige typer pinde.

Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige strikkepinde

De fleste strikkere ved, hvor vigtigt det er at vælge de rigtige strikkepinde. Uden dem kan resultatet nemlig risikere at blive meget anderledes end forventet. Derfor er det afgørende, at du vælger den rigtige størrelse strikkepinde, men også at typen af strikkepinde passer til projektet, og at længden på kabler i rundpinde passer til omfanget af dit strikkeprojekt. Der er nemlig ikke noget værre end at opdage, at din rundpind er for lang eller for kort til dit projekt og at du skal starte helt forfra. Hvis du strikker med de forkerte pinde risikerer du også, at din sweater, dine strømper eller tøjet til barnet eller barnebarnet ikke får de mål du ønsker.

For store strikkepinde vil for eksempel give større mål end forventet, mens for små pinde vil gøre tøjet mindre end opskriften dikterer. Det er ærgerligt at opdage halvvejs gennem det sidste ærme, at man har strikkes en størrelse S, når hensigten var at strikke en M. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige størrelse i pinde, men også den rigtige type strikkepind til lige netop det projekt du vælger. Nogle projekter passer bedst til rundpinde, mens andre egner sig bedst til strømpepinde eller jumperpinde. Et godt tip til at afgøre, hvilket størrelse strikkepinde du skal bruge er at lave en strikkeprøve. En strikkeprøve er en lille kvadrat, ofte på 10 x 10 cm, der strikkes med den størrelse strikkepinde, som står angivet i opskriften, eller den størrelse, du mener skal bruges. På garnet vil strikkefastheden og de optimale antal masker indenfor de angivne mål stå skrevet, og du skal derfor gå efter at ramme dette antal masker per 10 cm med den angivne pindestørrelse. Disse mål stor også for det meste i opskriften på det du strikker. Rammer du ikke målene eller antallet af masker, enten dem angivet på garnet eller i opskriften, kan der være behov for enten at gå op eller ned i størrelsen på dine strikkepinde. Bliv derfor ved med at teststrikke indtil du rammer målene, og brug derefter de pinde, der gav dette resultat. Så vil du være sikret det flotteste resultat og de helt perfekte dimensioner på dit projekt - uanset om det er en sweater, en sommertop eller en par smækbukser i størrelse baby.

Selvom det primært er en smagssag er materialet på strikkepindene også smart at overveje. Afhængigt af, hvad du skal strikke og hvilken type garn du bruger kan der også være visse fordele og ulemper med forskellige materialer som træ, metal og plastik. Metal og plastik er glattere end træ og har ofte mere spidse ender, hvorimod træpinde egner sig godt til projekter, hvor garnet ikke skal glide så meget rundt. Mange oplever også, at strikkepinde i træ er det bedste valg for nybegyndere, da de er lettere at holde på.

Flere typer strikkepinde til forskellige typer strikStrikkepinde på strikket trøje

Noget at det første der skal tages stilling til i et nyt strikkeprojekt er typen af strikkepinde, der skal bruges. Hvad du strikker dikterer nemlig, hvilken type pinde du skal bruge - og omvendt. For det meste vil valget af pinde være oplagt. Til en sweater vælges der typisk rundpinde, mens strømpepinde egner sig bedst til små projekter som vanter og strømper, og jumperpinde er oplagte til tørklæder eller andet, der strikkes frem og tilbage. Nogle skal der også bruges mere end én type strikkepind til et projekt. Alt efter behov og erfaring kan det dog godt variere, hvilket typer strikkepinde man bruger. For eksempel foretrækker nogle at strikke strømper på rundpinde og ærmerne på en sweater på strømpepinde, men som en udgangspunkt passer bestemte typer pinde bedst til bestemte typer strik.

Udover de mest udbredte typer strikkepinde findes der også pinde, der hjælper med selve konstruktionen og typen af strik. Det er for eksempel pinde som en snoningspind, der gør det lettere at strikke snoninger i kabelstrik og varierende strukturer og mønstre. Herunder følger en kort gennemgang af de mest udbredte typer strikkepinde.

Rundpinde

Rundpinde er i dag den mest populære type strikkepind, da de oftest bruges til at strikke sweatre, toppe og børnetøj. Disse strikkepinde er, som navnet hentyder, pinde hvor der strikkes rundt i omgange på pinde, der er forbundet af en wire, snor eller et kabel. Kært barn har mange navne, og kært barn findes i forskellige materiale alt efter designet på den enkelte rundpind. Pindenes design gør, at garnet og maskiner bliver hvor de skal og gør det muligt at strikke rundt i ét sammenhængende stykke, hvilket egner sig perfekt til sweatre, ærmer og andre projekter, der ikke har huller, kanter eller kræver efterfølgende påsyning eller montering. Det er dog også muligt at strikke frem og tilbage på en rundpind som på en jumperpind. Rundpinde kommer i et væld af størrelser, og man skal både tage stilles til pindens tykkelse og kablets længde. Disse mål afhænger af, hvad du strikker, og det er derfor altid en god idé at læse strikkeopskriften grundigt, så du ved præcis hvilken rundpind, der skal bruges. Rundpinde kan også fås i et hav af forskellige materialer, farver og størrelser, lige fra træ til metal, og deres kabler kan ligeledes fås i plastik eller som wires lavet af små metaltråde. Hvert materiale har sine fordele og ulemper, og det er derfor op til den enkelte strikker, hvilken type de vælger. Kabler i metal vil for eksempel typisk være hårdere og mindre fleksible end kabler i blødere plast, og pinde i metal er ofte glattere og mere holdbare end rundpinde i træ. Valget afhænger også at noget så simpel som komfort, samt hvilket materiale du foretrækker at holde på. Uanset hvad, så er rundpinde et must i enhver strikkers arsenal af tilbehør, og heldigvis kan du vælge mellem et stort udvalg af størrelser, materialer og farver.

Strømpepinde

Strømpepinde bruges typisk til at strikke, ja, strømper, men de små spidse strikkepinde kan også bruges til mindre projekter, hvor der skal strikkes forskellige former, kanter og strukturer. For eksempel strømper, vanter med forskellige vinkler og retninger, børnetøj i helt små størrelser eller ærmer på sweatre. Hvis der skal strikkes et ærme til en sweater er det ofte en fordel at bruge strømpepinde, da de større rundpinde kan være svære at have med at gøre når antallet af masker skal reduceres. Her er det lettere at bruge de små strømpepinde, der i stedet lader dig strikke i mindre rør og gør at du ikke behøver at kaste dig ud i mere komplicerede rundpind teknikker som magic-loop teknikken. De mange muligheder gør strømpepinde til en utrolig alsidig type strikkepind og en strikkepind som alle burde have i strikkekurven. Gerne i flere størrelser, så du altid har en strømpepind ved hånden, hvis du mangler en til dit næste projekt, uanset typen og størrelsen.

Strømpepinde er lige og tilspidsede i begge ender, så man kan strikke fra begge sider. De har derfor langt hen ad vejen den samme effekt som rundpinde, da de gør det muligt at strikke rundt i et rør, fordi maskerne fordeles og strikkes på de fire pinde i ét sammenhængende stykke. De har dog den fordel, at du lettere kan strike i forskellige retninger eller lænder ved blot at bruge nogle af strømpepindene, mens de resterende hviler. Det er blandt andet en teknik brugt til strømper og vanter. Du kan også strikke frem og tilbage på strømpepinde, men uden den samme sikkerhed som jumperpinde giver, da der ikke er noget knop til at forhindre maskerne i at hoppe af for enden af de små pinde.

Jumperpinde

Garn på strikkepindeJumperpinde er hvad mange vil betragte som de klassiske strikkepinde. En jumperpind kendetegnes ved at være lukket af i den ene ende ved hjælp af en kugle eller knop, og man kan derfor ikke strikke rundt på dem, men i stedet frem og tilbage. De bruges derfor typisk til at strikke halstørklæder, sjaler og tæpper med, da den indbyggede maskestopper holder maskerne og garnet på plads og gør, at man let kan strikke frem og tilbage ved blot at vende pindene rundt. Pindene er lange og lige, hvilket gør dem lettere at bruge end, for eksempel, rundpinde eller små strikkepinde. Med strømpepinde strikkes der på mange pinde, hvilket kan være svært at holde styr på, og derfor er jumperpinde perfekt til strikke-novicen, der vil starte med to simple pinde.

Jumperpinde kan naturligvis bruges af alle, men de er specielt gode til nybegynderen, der vil lære de helt basale strikketeknikker og kaste sig ud i lettere strikkeprojekter som et tørklæde eller små firkanter, der kan sys sammen til et fint patchwork tæppe. Pindene fås både i træ og metal, og du vil kunne vælge mellem mange forskellige tykkelser, alt efter dine behov og det enkelte strikkeprojekt. Jumperpinde er derfor altid gode at investere i, både for nybegynderen og for den garvede strikker, der vil prøve noget nyt. 

Udvid din samling af strikkepinde eller investér i et strikkepindesæt

Når du strikker, uanset om du er nybegynder eller har strikket længe, er det vigtigt at have strikkepinde i den rigtige størrelse. Størrelsen afhænger af hvad du strikker, men også hvilket garn du bruger og hvordan du vil have det endelig resultat til at se ud. Faktum er dog stadig, at det langt hen ad vejen kan betale sig at investere i flere forskellige typer og størrelser af strikkepinde til din samling. På den både har du mere af tilbehøret i forvejen, og vil ikke skulle investere i nye strikkepinde hele tiden. Nogle foretrækker at købe strikkepinde som rundpinde og strømpepinde enkeltvis og på den måde langsomt udvide deres arsenal af strikkepinde alt efter hvad de skal strikke, mens andre gør det mere simpelt og investerer i et komplet sæt strikkepinde i flere tykkelser og længder. Det er op til den enkelte.

I de fleste strikkeprojekter vil du opleve, at du skal skifte mellem pindstørrelse eller længden på wiren i din rundpind. Det kan for eksempel være når der skal strikkes ribkant på en sweaters ærmer eller bund, når halskanten skal strikkes, eller når der skal laves indtagninger på en strikket hue eller top, hvor der er brug for en kortere pind eller wire. I disse situationer er der ikke noget værre end at mangle lige netop den størrelse eller længe man skal bruge, og derfor er det en god idé at udvide samlingen af strikkepinde, både rundpinde og strømpepinde, så du altid har de helt rigtige ved hånden. Så slipper du for at skulle sætte strikningen på pause for at købe den pind, du mangler.

En god løsning på dette strikke-problem er at investere i et strikkepindesæt, hvor du får et stort udvalg af strikkepinde, ofte rundpinde, i forskellige størrelser og længder samlet i ét sæt. I et strikkepindesæt vil pindene typisk også have den smarte funktion, at de kan skrues af og på de medfølgende wires og kabler i forskellige længder. Det gør det muligt hurtigt at skifte mellem forskellige længder eller pindestørrelser uden at skulle finde en helt ny rundpind frem. Du kan på den måde også selv sammensætte lige netop den strikkepind du skal bruge til dit strikkeprojekt - om det så er en rundpind på 10 mm med et kabel på 80 cm, eller en 2,5 mm rundpind på 40 cm. Mulighederne er mange, og du kan roligt kaste dig ud i dit næste strikkeprojekt med et strikkepindesæt ved din side.