Knive til Husqvarna Robotplæneklipper

Husqvarna

Udrust din robot med skarpe nye knive til Husqvarna Automower

Du behøver ikke skubbe rundt på en tung græsslåmaskine for at få en flot og veltrimmet græsplæne. Med en selvkørende Husqvarna Automower robotplæneklipper, behøver du ikke røre en finger, næsten. Hvis du gerne vil have din robot til at yde sit bedste, kræver det lige lidt vedligeholdelse. Her skal du sørge for at holde øje med knivene. Sløve knive giver nemlig en sløv klipning.

For at opretholde en optimal klippekvalitet er det vigtigt, at du regelmæssigt udskifter dine knivblade. Som tommelfingerregel, bør knivene skiftes en gang om måneden i højsæsonen. Men hvor ofte, du faktisk skal skifte dem, afhænger af, hvor meget du bruger din robotplæneklipper og størrelsen på din græsplæne. Du kan nemt vurdere, om det er tid til at få nye knivblade bare ved at se på græsset.

Hvis du gerne vil sikre maksimal levetid for dine knivblade anbefaler vi, at du holder din græsplæne fri for affald og andre genstande, da de kan beskadige bladene og gøre dem mindre effektive. Vores Husqvarna Automower knive er lavet i rustfrit stål, og har derfor en god styrke og holdbarhed.  Knivene er nemme at udskifte og montere, så du ikke skal bruge mere end et øjeblik på at skifte dem ud.